Home - jorden synger.dk Læs mere om Annette Høst og Bente Møller Sørensen Klik her for at læse mere om bogen! Home - jorden synger.dk Køb bogen online hos ibooks.dk

 

Fra Kristian Leth’s forord til 2.udgave af Jorden Synger:

”Da jeg første gang mødte Annette Høst begyndte hun at synge, uden varsel, ind i radio-mikrofonen. Vi var direkte på, det var en vinteraften, vi talte om vores danske rødder. Og så sang hun bare. Sådan noget sker aldrig. Ikke på den måde. Jeg blev ringet op bagefter af radiochefen, for det var god radio.
Men det var mere end det, det var Annette, der ændrede øjeblikket, fra at være et radioprogram til at være noget helt andet. Noget dybere.

Annette taler fra et sted på den anden side af religion og tro. Fra et sted hvor vi ikke taler om hvad vi tror på, men hvor vi bare er. Til stede. Og delagtig i universet, i naturen, i verden omkring os.

Denne bog er en håndbog i animisme. Den er en genfortrylning af verden. Den verden du og jeg lever i.
Det er den dybeste magi. Og den enkleste logik. Det er den lysende soleklare verden omkring os.
Og det er det inderste månesyge mysterie inden i os.

Annette tog mig engang med ud i skoven en nat, hvor hun hjalp mig til selv at spørge naturen om råd. Naturen svarede og var samtidig i mig selv. Jeg blev skræmt fra vid og sans, rystet fri af rammen. Alt var egentlig bare som det altid havde været, men alt var nyt og forandret.

Jeg håber at denne bog kan hjælpe dig, kære læser, til at ændre virkeligheden. Med at finde vejen der ud, og vejen derind. Med at ændre øjeblikket til noget helt andet. Noget dybere.”

Kristian Leth, musiker og forfatter

 

 

WebDesign: B-Joe